< Tilbage til oversigten

Weekendaktiviteterne på Gribskov Efterskole er meget varierende. Næste weekend er der obligatorisk bliveweekend hvor et bryllupstema præger hele weekenden. Trods det, så valgte 37 elever at blive på skolen i denne weekend. Blandt de 37 elever havde 2 af dem planlagt et knivkursus for 10 andre elever. Derudover har eleverne haft aktiviteter som “Den store bagedyst – cheesecake edition”, konkurrence i skydning med luftgevær, madlavning i bålhytten, overnatning i skolens shelter, affaldsindsamling i nærområdet, battle i hallen og selvfølgelig film på storskærm og en masse hygge.